Udtalelser

Anbefalinger fra klienter.

________________________________________________________________________________________________________

Før jeg kom til Daniel havde jeg ikke rigtigt nogen ide om hvordan træning fungerede. Jeg havde et forstyrret forhold til mad og træning og gik mere op i tal end i processen. Min træning var 5 timer dagligt. Dette gjorde selvfølgeligt at jeg ikke nåede så meget søvn. Jeg nåede 3 timer inden jeg skulle op i til skole igen. Jeg forstod ikke sammenhængen mellem søvn og træning.

De mange timers træning og den strenge kost gav mig mindre tid til venner og familie. Jeg vejede meget lidt, men havde det stadig som om jeg spiste for meget og trænede for lidt. Det påvirkede mit humør og hverdag rigtig meget.

Så jeg spurgte mine forældre om et træningsløb ikke ville være en god ide og de var enige. Vi fik Daniel foreslået og jeg kom til samtale hos ham. Man mærkede ret hurtigt at han vidste hvad han snakkede om og jeg fik en tillid til at han kunne hjælpe mig ud af mit hul.

Daniel startede med at sætte mig til at træne mindre og spise mere. Der blev arbejdet på at få et mere løssluppent forhold til kosten. Daniel fik mig til at stoppe med at tælle kalorier og spiste mere efter sult og lyst.

Træningen blev begrænset til 4 x 1,5 time ugentligt og er siden blevet mindre endnu.

Jeg kan huske jeg kom til træning med dårlig samvittighed over hvor meget jeg havde ”ædt”. Jeg “advarede” ham og han kiggede bare lidt på mig og svarede at det var da ikke så meget. Det var ikke engang nok. Dette gjorde mig totalt forvirret men jeg stolede på ham og fortsatte forløbet.

De personlige træningstimer med Daniel blev med tiden også mindre.
Det gik fra at være to gange om ugen til i dag at være 1 gang hver 14. dag, hvor jeg selv træner ind i mellem.

I dag er jeg langt stærkere, gladere og tungere 😉 21 kg for at være præcis. Men jeg føler mig ikke tyk mere. Jeg er glad for de resultater jeg har opnået og vil fortsætte med at blive stærkere og derfor også tungere. Jeg føler også jeg har fået en god forståelse for træning og kost selvom jeg stadig har meget at lære.

Jeg vil anbefale Daniel 🙂

Niels  15 år, 2021
Personlig Træning og Coaching

________________________________________________________________________________________________________

Efter godt 4 måneder i selskab med Daniel, er jeg blevet et andet menneske.

Jeg har hele mit voksenliv kæmpet med såkaldt elevatorvægt. Uanset hvor mange slankekure jeg har været på, og hvor meget jeg har tabt mig, har jeg hver gang taget det hele på igen, og mere til.

Det var da jeg ramte en negativ milepæl, vægtmæssigt, at jeg kontaktede Daniel. Jeg havde aldrig været større.

Mødet med Daniel og alle hans kompetencer var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg troede blot jeg havde brug for træning, for at komme på rette vej.

Men Daniel så hurtigt, at det var mindst lige så vigtigt at arbejde med alle mine dårlige vaner, og dem var der mange af.

Så ud over spændene og sjove træningsprogrammer, har jeg også haft nogle coaching sessioner med Daniel, og det er dem der for alvor har ændret mit liv, og min måde at agere på i hverdagen.

Jeg har tabt mig en masse kilo, og for første gang frygter jeg ikke at tage dem på igen, takket være Daniel.

Daniel får en klar anbefaling herfra, og det er uanset om du skal tabe dig, komme i form, eller bare blive stækere. Han er utrolig kompetent, jordnær og rar at være sammen med.

Faktisk har jeg allerede foræret min hustru et forløb

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er IMG_3068-150x150.jpg

Kim Kimose Hess, 2020
Personlig Træning og Coaching

________________________________________________________________________________________________________

Jeg kontaktede Daniel i et ønske om at blive stærkere med en forbedret teknik. Derudover ønskede jeg en strukturering på min træning. Forløbet med Daniel har medført et tæt samarbejde og at min teknik og træningsforståelse er blevet markant forbedret.

Mit samarbejde med Daniel har været super godt. Daniel, som både er en behagelig person, yderst inspirerende og hans store viden indenfor træning gør at man altid er i trygge rammer. Daniel er en super træner som motivere en og får en til at yde mere end man selv tror man kan. Derudover formår han at videreformidle sin viden og tekniske forståelse, så det hænger fast på rygraden i mange år.

Mennesker kan have samme mål, men Daniel har en unik måde til at se at hvert menneske skal forståes på hver sin måde. På den måde kommer han ikke kun rundt om selve aspekterne hos træningen, men han ser mennesket som helhed.

Hvis man ønsker at optimere sin teknik eller træningsforståelse, og generelt leve et sundere liv, hvor man bliver en bedre version af sig selv, så er Daniel en yderst kompetent træner, som har de varmeste anbefalinger.

Christian Frost, 2019
Personlig Træning

________________________________________________________________________________________________________

Jeg gerne starte med, at fortælle om forløbet med vanecoaching hos Daniel.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der helt præcist fik mig til at vælge dette – det skulle da lige være mig og mine dårlige vaner som var forkerte. Jeg blev klogere og mødet med Daniel har været en virkelig stor øjenåbner.

Her blev jeg mødt af et godt menneske, som nysgerrigt og med stor åbenhed hjalp mig med, at løse mine negative tanker og adfærd, der førte til overvægt.
Det er altid meget svært, at skulle åbne op og fortælle helt ærligt, om ens hverdag og hvad der fylder.
Daniel er meget imødekommende og man kan med ro i sindet være helt fortrolig med ham.
Han ser ikke skævt til noget og møder én helt uden krav. Han har stor forståelse for ens situation og er nysgerrig på hvad der rører sig.

Nogle af de vaner eller daglige frustrationer jeg fik hjælp til er fx:

  • trøste -og overspisning
  • forhindrende tanker for mere bevægelse
  • ændring af mobilvaner ved sengetid (mere søvn)
  • min uundgåelige situation med job og uddannelse og hvordan det har påvirket mig.

Daniel hjælper én med at finde mange af svarene. Han følger op og retter til, hvis første idé til en ændring ikke gik som forventet.

Samtidig med et vanecoachforløb valgte jeg personlig træning med Daniel.
Det har jeg virkelig ikke fortrudt.
Jeg valgte træning her, fordi der var mulighed for, at træne helt uforstyrret uden andre til stede og kombinere coaching.

Daniel er top professionel og målretter træningen helt nøjagtigt.

Jeg havde en forventning om, at træningen ville blive så hård, at jeg skulle kravle ud når timen var gået. For man har jo ikke trænet nok ellers, eller har man?
Det brugte Daniel god tid på, at overbevise mig om ikke var nødvendigt. Træningen skal være sjov og man skal kunne klare resten af sin dag efterfølgende. Han presser lige præcis én der, hvor man rykker sig og samtidig har glæden med.
Og det med glæden er vigtig, man har det altid behageligt i centeret, der er plads til grin og en god snak om, hvad der fylder i ens hverdag. Daniel har så meget viden, for det han laver og altid svar på evt. spørgsmål der måtte være.

Så du kan trygt vælge ham som personlig træner og vanecoach.

Jeg vil til enhver tid anbefale Daniel til andre og er ked af jeg ikke kan fortsætte hos ham.

Anja Larsen, 2019
Personlig Træning og Vanecoaching

________________________________________________________________________________________________________

Når man som nybegynder starter med en personlig træner kommer man rigtigt igang.
Jeg følte, at mine grænser hurtigt blev afdækket og starten på opbygningen så udgik derfra.
Det gav for mig også en kæmpe motivation og satte mig selv under pres på den positive måde. Man giver jo ikke op når der står en ved siden af og tæller. Jeg fandt aldrig denne motivation alene, hvor min træning ofte var for rutinepræget og resultaterne lod vente på sig. Gennem dette forløb har jeg også lært mange flere trænings øvelser, men især at udføre dem på den rigtige måde. Dette kan jeg, helt sikkert, bruge i min træning fremadrettet.

Meget fine træningsforhold med mange forskellige redskaber og altid rent og pænt. Jeg kunne godt lide at træne helt alene i salen. Jeg skulle pludselig ikke forholde mig til andre og aldrig vente på at redskaber blev ledige og altid god musik i højtaleren.

Sidst og ikke mindst en altid velforberedt og motiverende træner som altid havde en modbydelig øvelse klar og som altid kunne finde ekstra kilo frem hvis en øvelse så ud til at gå for let.

Andy Andersen, 2018
Personlig Træning

________________________________________________________________________________________________________

“Jeg har i perioden april til juli 2018 haft fornøjelsen af at få lagt 2 træningsprogrammer af Daniel, kort sparing om kost og løbende sparing vedr. træning, som har virket med stor succes! Daniel har udvist stor forståelse for den konkrete situation og de individuelle behov/udfordringer. Hans tilgang til træningen og mentaliteten omkring træningen har i den grad båret præg heraf. Jeg har gennem træning med Daniel’ programmer og forslag til kostændring, tabt 12 kg. I perioden april til juli og fået mere motivation end nogensinde til træningen. Det er fedt at være i sit livs bedste form hver dag og være sikker på man er i trygge hænder undervejs.

Jeg takker for et rigtig godt samarbejde og det fine resultat trods rejsen forsætter.”

Maria.S. Clausen, 2018
Personlig Træning

________________________________________________________________________________________________________

“Jeg kan varmt anbefale Daniel, som har været min personlige træner igennem godt et år.

Daniel er top professionel, empatisk, lydhør og god til at tilpasse træningen til individuel formåen og mål.
Jeg har ikke følt træningen uoverskueligt og Daniel har taget sig tid til at komme med grundige forklaringer på forskellige valg at programmer og øvelser.
Daniel holder det realistisk, han er ærlig og pålidelig og man føler sig tryg og taget seriøst.
Hvis Vi er stødt på udfordringer har Daniel brugt tid på at undersøge og finde måder at komme omkring det og afhjælpe det specifikke.

Super god oplevelse.”

Maiken Kirkegaard, 2018
Personlig Træning

_______________________________________________________________________________________________________________

“Der blev for mit vedkommende kikket på alt! Vi har snakket livsstil, kost, medicin, fysiske og psykiske udfordringer (som jeg selv bragte op, men Daniel tog det hele med i sine overvejelser) og selvfølgelig øvelser som vi skulle starte med. Jeg kunne ydermere fornemme han havde brugt tid på at sætte sig ind i mine udfordringer. Det er TOP professionelt!

Han er pissegod, venlig, serviceminded og man føler sig taget godt imod.”

Peter A. Bach, 2018
Personlig Træning

_______________________________________________________________________________________________________________

“Tak for et virkelig fedt forløb med godt humør og god variation i træningen! Jeg har virkelig fået forbedret min fysik og mentalt er jeg også blevet klogere på min krop, i forløbet. Tak!”

Thomas Netman Olesen, 2018
Personlig Træning